Vindinge Rideklubs Championat

De nye regler er trådt i kraft pr. 01.01.2021

 

Der kan indberettes resultater til championatet, når man deltager ved et stævne og har fået en placering. Resultaterne skal indberettes til mail: championat@vindingerideklub.dk senest 1 måned efter det opnåede resultat. Listerne afsluttes d. 31/12, og der skal resultater for indeværende år være indberettet. 

Championatslister: 

- Hest Dressur
- Hest Spring
- Pony Dressur
- Pony Spring
- Øvrige Discipliner
- RKV Elevskole Championat
- Heidi H. Olssons Mindeliste (Her samles resultater for alle equipager)

På alle listerne (undtagen elevskolelisten) er det equipagen, der tæller, men på elevskolelisten er det kun rytteren, da samme hest/pony ikke kan garanteres hver gang. Det er ens eget ansvar som enten rytter eller forælder, at få indberettet til championatet. Under øvrige discipliner hører f.eks. distance, trec og military. 

Pointskemaet ser ud således: 

1. plads = 10 point
2. plads = 8 point
3. plads = 6 point
4. plads = 4 point
5. plads + øvrige = 2 point 

Hvis man deltager i en sløjfeklasse i dressur og rider over 60 %, eller en springklasse i metode B0 og rider fejlfrit, får equipagen point efter en 4. plads. 

Deltagelse ved online stævner vil også tælle i championatet, og det vil være under de respektive lister. 

Mail til indberettelse af point skal indeholde følgende oplysninger: 

- Rytterens navn
- Hestens/Ponyens navn
- Placering
- Dato for stævne
- Billede eller link til Equipe, hvor resultatet kan findes. 

Der vil være rosetter/pokaler til 1., 2. og 3. pladsen ved generalforsamlingen.